Dagligdagen
Jeg tilbyder en stille og rolig hverdag, med faste rutiner. Men ikke mere faste end der er plads til spontane oplevelser og ture. Vi er meget ude, hvis vejret er dårligt har jeg indendørs legeplads i laden. Vi er ikke altid lige rene, når vi skal hjem.
Får vi lyst til en køretur, har jeg en bil med godkendte stole, hvor vi kan være 7 personer
Hjemmet er totalt røgfrit! Også i fritiden.
Legestue
Vi er 5 dagplejere som mødes i legestue, 1-2 gange om ugen. Hvor vi laver mange forskellige ting. F.eks. alm. leg, motorik, sang, udflugter, fælles arrangementer, julefrokost, bedsteforældredag m.m.
Kost
Kosten sørger jeg for. Til mellemmåltider spiser vi brød og årstidens frugter. Nogle dage laver vi også varmt mad.
Vi dyrker selv det meste af det frugt vi spiser.
Vi har også en lille køkkenhave som vi går og spiser jordbær m.m. fra og som vi hjælper hinanden med at holde ren, samt et drivhus, hvor vi henter agurker og tomater hele sommeren.
Fødselsdage
Når det enkelte barn har fødselsdag, holder vi en hygge eftermiddag med nybagte boller.